Tag børnene med til en sjov ugledag på Karen Blixen Museum. 

Karen Blixen elskede ugler, og hun havde selv en tam ugle, som elskede at side på hendes skulder. På denne sjove ugledag kan du:

  • Lave din helt egen søde ugleunge af naturens materialer
  • Gå på opdagelse i ugleskoven, hvor vi leder efter spor fra natugler
  • Holde en lydløs uglefjer
  • Tegne en flot natugle
  • Høre historien om Tannes tamme ugle og andre spændende uglehistorier

Naturvejleder Anne Cathrine Spork står klar til at guide dig gennem aktiviteten.

Deltagelse i aktiviteten er gratis, når entré til museet er betalt. Det er dog nødvendigt at bestille billet på forhånd. Alle – både børn og voksne – er velkomne. Børn skal være ledsaget af en voksen.

Sted: Fuglerummet på museets 1. sal (indendørs) samt Fuglereservatet (udendørs) så husk varmt tøj til turen ud i ugleskoven.

Karen Blixens Fuglereservat er et naturområde på 15 Ha med hundredårige gamle træer, vildskov, enge med græssende dyr og vandhuller. Karen Blixen oprettede Fuglereservatet på Rungstedlund i 1958. Siden da har fuglelivet og naturen haft højeste prioritet. Aktiviteten er en del af projektet “Fantastiske naturfortællinger”, som er støttet af Nordea-fonden. Her er der fokus på naturen, som Karen Blixen elskede så højt i et forsøg på at skabe en samhørighed mellem kulturen og naturen i Blixens navn.

Hos Madam Carlsen Café & Bistro er der mulighed for at spise frokost eller få en kop varm kakao efter workshoppen. Vi anbefaler at bestille bord – BESTIL HER

Refundering og ombytning:

Der gælder ingen fortrydelsesret for køb af billetter til dette arrangement.

Købte billetter refunderes kun i tilfælde af aflysning. Selve refunderingen foretages af Karen Blixen Museum, og der refunderes til det betalingskort, der blev anvendt ved køb af billetterne.

Købte billetter refunderes ved flytning af arrangementet til ny dato, hvis den nye dato ikke har interesse for kunden.

Køb billetter

Karen Blixen Museum Rungstedlund
Rungsted Strandvej 111
2960 Rungsted Kyst
Danmark

CVR-nummer: 14915508