Tag børnene med på Karen Blixen Museum i efterårsferien, hvor vi udforsker træernes hemmeligheder.
Kl. 11:15-12:00
Ekspedition til vildskoven
Lær træernes navne at kende og prøv om du kan kende forskel på deres blade, frø og frugter. Efterlign træernes former med din krop, og mærk om du kan blive som et træ i museets nye særudstilling.
Mødested: Gårdspladsen.
Kl. 12:15-14:00
Lav kreativ naturkunst
Skab din helt egen kreative naturkunst ud af frø, kogler, blade og frugter fra træerne. Prøv det sjove vendespil om blade og træer, mens du hører fortællinger om træernes hemmelige liv i skoven.
Mødested: Fuglerummet på museets 1. sal.
Naturvejleder Anne Cathrine Spork guider jer gennem begge aktiviteter.
Man er velkommen til at deltage i begge aktiviteter eller kun den ene.
For hvem: Målrettet børn i alderen 6-12 år og deres familier, men alle er velkomne. Børn skal være ledsaget af en voksen.
Hvor: Fuglereservatet (udendørs) og Fuglerummet på museets 1. sal (indendørs). Husk praktisk tøj til den udendørs del.
Hele efterårsferien kan du opleve særudstillingen Som et træ skabt af kunstner Rune Bosse. Udstillingen henvender sig til både børn og voksne og indbyder til at udforske træerne med hoved og krop.
Træernes hemmeligheder er en del af projektet “Fantastiske naturfortællinger”, støttet af Nordea-fonden. Der er fokus på naturen, som Karen Blixen holdt så meget af i et forsøg på at skabe samhørighed mellem kultur og natur i Blixens navn.