Karen Blixen modtog i 1956 et brev fra en ung amerikansk beundrer.
Afsenderen var digteren, kokken, redaktøren med meget mere Eugene Walter (1921-1998), der som soldat under Anden Verdenskrig havde været opslugt af Seven Gothic Tales.
Brevet fra Eugene Walter blev begyndelsen på et nyt, livsbekræftende venskab, og en varm, humoristisk og fantasifuld korrespondance med Baronessen på Rungstedlund.
På denne særomvisning præsenterer museumsdirektør Jakob Malling Lambert et udvalg af brevene, som giver et indblik i Karen Blixens sidste leveår og hendes livslange forbindelse til Amerika.
Kom og oplev den muntre stemning - og et helt særligt marionetteater, som inkluderer en luftballon og en kardinal på motorcykel!
Varighed: 30 minutter
Mødested: Billetsalget
Parkering: Bemærk venligst at der er begrænset parkeringsplads ved museet.
Parkering er også mulig på Rungsted Havn eller på hjørnet af Strandvejen og Rungstedvej.
Det er muligt at nyde en kop kaffe, et glas vin eller en frokost inden arrangementet starter. Vi anbefaler at bestille bord – BESTIL HER
NB: Der er ikke elevator til museets 1. sal.