Litterære vandringer på Rungstedlund

 

Jeg vil gerne tænke mig Rungstedlund i fremtiden i mange år kunne være et åndehul midt i en stor by. Og fordi trækfuglene på Rungstedlund har betydet meget for mig, har jeg forestillet mig det som et fuglereservat, et rigtigt Paradis for fugle, som søgte hertil tværs over verdenshave.

- Karen Blixen 1958

 

28. maj: Litterær fuglevandring

 

Natur- og litteraturnærhed kombineres i denne litterære fuglevandring i Rungstedlunds smukke omgivelser. Sammen med litterat og litteraturformidler Lea Fløe Christensen og biolog Anne-Mette Høeg Andersen går vandreturen fra museet ud i haven og reservatet med små stop undervejs, hvor vi hører fugletematiserede smagsprøver fra litteraturen og kigger, lytter og bliver klogere på fuglene i Fuglereservatet.

Lea Fløe Christensen er cand.mag i Moderne Kulturformidling med BA i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og Universität Hamburg. Hun er aktuel med bogen En mand med en ged på side 251 der handler om læseliv og har arbejdet med litteratur, viden- og kulturformidling i over 10 år. Lea Fløe Christensen er også underviser, moderator og foredragsholder.

Anne-Mette Høeg Andersen er biolog og naturformidler på Karen Blixen Museum Rungstedlund og forperson for Fuglegruppen på Rungstedlund.

 

13. august: Litterær sommerfuglevandring

 

Natur- og litteraturnærhed kombineres i denne litterære sommerfuglevandring i Rungstedlunds smukke omgivelser. Sammen med litterat og litteraturformidler Lea Fløe Christensen og biolog og naturformidler Selina Petersen går vandreturen fra museet ud i haven og reservatet med små stop undervejs, hvor vi hører sommerfugletematiserede smagsprøver fra litteraturen og kigger efter sommerfuglearter i Fuglereservatet.

Lea Fløe Christensen er cand.mag i Moderne Kulturformidling med BA i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og Universität Hamburg. Hun er aktuel med bogen En mand med en ged på side 251 der handler om læseliv og har arbejdet med litteratur, viden- og kulturformidling i over 10 år. Lea Fløe Christensen er også underviser, moderator og foredragsholder.

Zelina Petersen er biolog og naturformidler med speciale i sommerfugle og biodiversitet. Hun har sien 2014 arbejdet med at skabe opmærksomhed omkring natur i Danmark og sommerfuglenes tilbagegang, gennem sin virksomhed Ildfugl, hvor hun tilbyder foredrag, sommerfuglesafarier og rådgivning.

 

Refundering og ombytning

Der gælder ingen fortrydelsesret for køb af billetter til dette arrangement.

Købte billetter refunderes kun i tilfælde af aflysning. Selve refunderingen foretages af Karen Blixen Museum, og der refunderes til det betalingskort, der blev anvendt ved køb af billetterne.

Købte billetter refunderes ved flytning af arrangementet til ny dato, hvis den nye dato ikke har interesse for kunden.

 

Litterære vandringer på Rungstedlund

Karen Blixen Museum Rungstedlund
Rungsted Strandvej 111
2960 Rungsted Kyst
Danmark

CVR-nummer: 14915508