Det kan du opleve 

Natur og samtidskunst kombineres i denne “art walk and talk”, hvor kunstner Jesper Kikkenborg præsenterer helt nye værker i serien Ferrotide – en dialog med havet. Ferrotide er procesbaserede værker, hvor havet træder ind som direkte medskaber. Havets tilstand, kunstens rolle i bevarelsen af havet og processen bag værkerne udfoldes i en samtale mellem Jesper Kikkenborg og museets biolog Anne-Mette Høeg Andersen på en fælles vandring til det blå Øresund og tilbage til museet, hvor værkerne efterfølgende kan opleves. 

Praktisk information 

Oplevelsen starter ved museet, hvor vi sammen bevæger os ned mod den nærliggende Øresundskyst (udendørs). Husk påklædning som kan modstå lidt vand og vind. Dernæst går vi tilbage til museet, hvor Jesper Kikkenborg præsenterer udvalgte værker i museets flotte Fuglerum (indendørs). Her er der rig mulighed for dialog med kunstneren og museets biolog, mens vi sammen udforsker værkerne. Det er første gang, at værkerne fremvises offentligt. 

Kunstvandringen er gratis, når entré til museet er betalt. Tilmelding er dog påkrævet via link (også for årskortholdere). 

Dem kan du møde 

Jesper Kikkenborg er oprindeligt uddannet marinbiolog og har en fortid som erhvervsdykker og undervandsfotograf. Jesper har lavet feltarbejde under vandet i Arktis, Danmark og udlandet for bl.a. DR, TV2, NRK, Discovery m.fl. Bl.a. var han fotograf på dokumentarfilmen Ishavets kæmpe, hvor han fulgte grønlandshvaler helt tæt på. Siden 2015 har Jesper arbejdet målrettet med kunsten, hvor han undersøger figurative og abstrakte udtryk i krydsfeltet mellem natur, kunst og proces.  

Anne-Mette Høeg Andersen er biolog på Karen Blixen Museum. Anne-Mette har en baggrund som havformidler på Danmarks Akvarium, Fjord & Bælt og Den Blå Planet. Hun arbejder aktuelt med udvikling af nye formidlingstiltag om “Den Blå Blixen” og Karen Blixens forhold til havet. 

Hos Madam Carlsens Bistro og Café er der mulighed for at få en kop kaffe eller spise middag før eller efter turen. Vi anbefaler at bestille bord – BESTIL HER

 

Refundering og ombytning:

Der gælder ingen fortrydelsesret for køb af billetter til dette arrangement.

Købte billetter refunderes kun i tilfælde af aflysning. Selve refunderingen foretages af Karen Blixen Museum, og der refunderes til det betalingskort, der blev anvendt ved køb af billetterne.

Købte billetter refunderes ved flytning af arrangementet til ny dato, hvis den nye dato ikke har interesse for kunden.

Køb billetter
Kunstvandringen er gratis, når entré til museet er betalt. Tilmelding er dog påkrævet (også for årskortholdere).

Karen Blixen Museum Rungstedlund
Rungsted Strandvej 111
2960 Rungsted Kyst
Danmark

CVR-nummer: 14915508