Karen Blixen elskede at skabe smukke og overdådige blomsterdekorationer, der skulle velkomme og sætte scenen for et besøg på Rungstedlund. Denne arv tager vi videre og laver med Blixens blomsterkreativitet sensommerkranse med alternative elementer.
Kom med på et inspirerende og lærerigt kursus, hvor Karen Blixen Museums blomsterdekoratør Lisbeth Godtkjær vil demonstrere og give fif til, hvordan du skaber en smuk og dekorativ sensommerkrans á la Blixen.
På kurset arbejder vi naturligvis med sæsonens blomster, grene og planter.
OBS! Du skal selv medbringe elementerne til din krans.
Museet sørger for sakse, tråd til kransen, blomstertape, blomstertråd til at binde med og limpistol.
Lisbeth opfordrer til, at deltagerne, ligesom Blixen selv, går på jagt i egne haver, i skoven, ved vejkanten osv. og samler de elementer, som du gerne vil have indgår i din sensommerkrans.
Arrangementet finder sted i Boganis-salen på 1. sal.
I museets brasserie er det muligt at spise aftensmad, drikke en kop kaffe eller anden forfriskning før eller efter kurset. Vi anbefaler at bestille bord – BESTIL BORD HER