Karen og krigen

Journalist Klaus Rothstein er i samtale med en række forfattere og eksperter i museets nye serie om hvordan krig former mænd og kvinder, vores kultur og ideer om civilisation.

Det kan du opleve

Med udgangspunkt i Karen Blixens univers undersøger salonrækken, hvordan krig former mænd og kvinder, vores kultur og ideer om civilisation. Sammen med krigskorrespondenter og forfattere og eksperter udfolder vi fortællinger fra frontlinjer i fortid og nutid og ser hvordan Blixens historie spejler sig i de krige, der sætter verden i brand. 

I Karen Blixens slægt var krigen mændenes domæne: Hendes farfar A.W. Dinesen deltog i 1830’erne i Frankrigs krig mod Algeriet og udmærkede sig i Treårskrigen. Hendes far Wilhelm Dinesen deltog i krigen 1864 og den fransk-tyske krig i 1871 og rapporterede fra Pariserkommunen. Hendes lillebror Tommy deltog i første verdenskrig og blev dekoreret med Victoriakorset. Selv både hylder Blixen soldatens mod og tapperhed, samtidig med at hun oplevede første og anden verdenskrig på tætteste hold og skrev og berettede om den, som i citatet ovenfor.

Dem kan du møde

Fast vært for samtalerne er Klaus Rothstein (f. 1964). Rothstein er moderator, litteraturkritiker og forfatter. Han har været programvært på en lang række radioprogrammer og podcasts om litteratur- og forfatterhistorie, fx Skønlitteratur på P1. Klaus Rothstein har udgivet en række essaysamlinger, senest Når et menneske dør, i januar 2026.

 

9. april

Per Stig Møller (f. 1942) er forfatter, politiker, mag.art. og dr. phil. i Litteraturvidenskab. Per Stig Møller har arbejdet i Det Berlingske Hus, været lektor ved Sorbonne i Paris og i Danmarks Radio har han været kulturredaktør, souschef og programchef.  Fra 1984 til 2015 har Per Stig Møller været folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti. I den periode har han siddet som miljøminister, udenrigsminister og kultur- og kirkeminister. Per Stig Møller har udgivet adskillige bøger om  politiske emner og international politik, her iblandt Udenrigsminister: I krig og fred (2017), De fire isbjerge: Om verdens største udfordringer  (2018), Afgørende øjeblikke (2022) og flere biografier om Kaj Munk.

 

30. april

Tom Buk_Swienty (f. 1966) er uddannet i historie og amerikanske samfundsstudier fra Københavns Universitet og University of California. Han debuterede med Amerika Maxima – Et dansk roadtrip gennem Clintons USA i 1999. Buk-Swienty har en evne til at dramatisere vores fortid som få andre og han har igennem flere storværker levendegjort Dinesen-familiens historie for os. I værkerne Ild og blod(2013) og Til døden os skiller (2014) tager han afsæt i Wilhelm Dinesens livshistorie og i Løvinden fra 2019 fortæller han henover 754 sider om Karen Blixens år i Afrika. Senest har Buk-Swienty udgivet Berlin brænder og Russerne kommer i hhv. 2024 og 2025 om fire danskeres liv i Berlin i krigens sidste år. Tom Buk-Swienty  er tidligere modtager af bl.a. Rungstedlundprisen og Weekendavisens Litteraturpris.

 

 

Refundering og ombytning:

  • Der gælder ingen fortrydelsesret for køb af billetter til dette arrangement.
  • Købte billetter refunderes kun i tilfælde af aflysning. Selve refunderingen foretages af Karen Blixen Museum, og der refunderes til det betalingskort, der blev anvendt ved køb af billetterne.
  • Købte billetter refunderes ved flytning af arrangementet til ny dato, hvis den nye dato ikke har interesse for kunden.

 

Praktisk information:

  • Arrangementet foregår i Fuglerummet på 1. sal.
  • Der kan undervejs forekomme lidt snak og klirren fra museets hyggelige brasserie i stueetagen.
  • Det er muligt at nyde en dejlig middag i caféen inden arrangementet starter. Vi anbefaler at bestille bord – BESTIL HER 
Karen og krigen

130 kr. inkl. entré til museet. Årskortholder/studerende 80 kr.


Karen Blixen Museum Rungstedlund
Rungsted Strandvej 111
2960 Rungsted Kyst
Danmark

CVR-nummer: 14915508