Julekranse — workshop ved Lisbeth Godtkjær

 

Kom med på en inspirerende og lærerig workshop, hvor Karen Blixen Museums blomsterdekoratør Lisbeth Godtkjær vil demonstrere og give fif til, hvordan du skaber en smuk og dekorativ julekrans á la Blixen.


Om workshoppen
Karen Blixen elskede at skabe smukke og overdådige blomsterdekorationer, der skulle velkomme og sætte scenen for et besøg på Rungstedlund. Denne arv tager vi videre og laver med Blixens  blomsterkreativitet julekranse med alternative elementer.
På kurset arbejder vi naturligvis med sæsonens blomster, grene og planter.


Praktisk information
OBS! Du skal selv medbringe elementerne til din krans.


Museet sørger for sakse, tråd til kransen, blomstertape,  blomstertråd til at binde med og limpistol.
Ønsker du at lave en traditionel adventskrans, så medbring selv halmkransen.

Lisbeth opfordrer til, at deltagerne, ligesom Blixen selv, går på jagt i egne haver, i skoven, ved vejkanten osv. og samler de elementer, som du gerne vil have indgår i din julekrans.

Her følger idéer til, hvad du kan medbringe:
    •    Grøn mos til at gøre kransen tykkere
    •    Buksbom
    •    Diverse gran, thuja, blød ene eller lignende
    •    Bær, kristtorn, ildtorn, ilex eller lignende
    •    Lærkekogler, ellekogler eller lignende
    •    Gråt mos, sølv poppel eller vild clematis


Arrangementet finder sted i Boganis-salen på 1. sal.


Jul på Rungstedlund – julemarked 20.-22. november
Workshoppen er en del af Karen Blixen Museums julemarked, der foregår fredag 20.11. til søndag 22.11.
Det hyggelige julemarked byder på salg af gløgg, æbleskiver, fine gaveartikler, bøger og der er arrangementer for store og små alle dage. Læs mere på blixen.dk.

 

Refundering og fortrydelsesret

Der gælder ingen fortrydelsesret for køb af billetter til dette arrangement.

Købte billetter refunderes kun i tilfælde af aflysning. Selve refunderingen foretages af Karen Blixen Museum, og der refunderes til det betalingskort, der blev anvendt ved køb af billetterne.

Købte billetter refunderes ved flytning af arrangementet til ny dato, hvis den nye dato ikke har interesse for kunden.

Køb billetter
300 kr. Årskortholder 275 kr. I prisen er entré til museet inkluderet.
Kurset er en del af JUL PÅ RUNGSTEDLUND - Julemarked 20.-22. november.

Karen Blixen Museum Rungstedlund
Rungsted Strandvej 111
2960 Rungsted Kyst
Danmark

CVR-nummer: 14915508